Ordrer lagt november-december kan forventes leveret ultimo januar.
1. Aftaleparter
Aftaler om køb på vores hjemmeside indgås mellem:
WO Interior A/S – linoliving
Haraldsvej 51
8960 Randers SØ
Danmark
CVR-nr.: 31421659
Tlf.: +45 8778 0000
E-mail: wo@wo.dk
2. Indgåelse af aftale
2.1. En aftale mellem dig som kunde (herefter “du” eller “kunden”) og WO Interior A/S -linoliving (herefter “linoliving”) anses for indgået, når linoliving har fremsendt en ordrebekræftelse til dig.
2.2. Efter modtagelse af din ordre sender linoliving en ordrebekræftelse via e-mail så hurtigt som muligt. Ordrebekræftelsen vil indeholde oplysninger om ordrenummer, kundens navn og adresse, betalingsmåde, leveringsadresse samt en oversigt over de bestilte varer. Vi anbefaler, at du gemmer ordrebekræftelsen som dokumentation, da den ikke vil være tilgængelig online efterfølgende.
3. Priser og betaling
3.1. Alle priser, der er angivet på hjemmesiden, inkluderer 25 % moms. Prisen på bestillingstidspunktet er den gældende pris for varen.
3.2. Linoliving forbeholder sig retten til at rette åbenlyse fejl i priser, stavefejl og trykfejl samt eventuelle ændringer i gebyrer og omkostninger, som måtte fremgå af hjemmesiden. Vi forbeholder os desuden retten til at ændre priser ved eventuelle udsolgte varer.
3.3. Følgende betalingsmetoder accepteres: Dankort, Visa, Mastercard og MobilePay. Visse betalingskort kan være pålagt et gebyr, hvilket vil fremgå af betalingssiden.
3.4. Beløbet trækkes først fra din konto, når varerne er afsendt.
3.5. Betaling sker gennem Quickpay, en godkendt og PCI-certificeret betalingsløsning, der benytter SSL-kryptering. Dette sikrer, at alle betalingsdata over internettet er krypteret, så ingen uvedkommende kan opsnappe dine kortoplysninger. Læs mere om sikkerheden på Quickpay’s hjemmeside.
4. Levering
4.1. Levering sker via PostNord.
4.2. Linoliving afsender som udgangspunkt din standard ordre 2-3 arbejdsuger efter ordrebekræftelsen er fremsendt. For special ordre er leveringstiden 4-6 arbejdsuger. Denne leveringstid er vejledende, og en længere leveringstid kan fremgå af din ordrebekræftelse. Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med sommer- og juleferie samt kampagner, må forventes længere leveringstid.
4.3. Linoliving kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser i leverancen, f.eks. ved restordre eller eksterne faktorer. Ved forsinket levering vil du blive informeret via e-mail.
4.4. Nærmere oplysninger om leveringstid og leveringssted vil altid fremgå af ordrebekræftelsen.
5. Transportskader
5.1. Ved modtagelse af dine varer skal du undersøge emballagen for eventuelle transportskader. Hvis emballagen er beskadiget, anbefales det, at du tager forbehold ved modtagelsen i pakkeshoppen.
5.2. Hvis emballagen er kraftigt beskadiget, anbefales det, at du nægter modtagelse af varen og sammen med pakkeshoppen angiver årsagen. Dette vil lette en eventuel reklamationsproces.
5.3. Har du modtaget en vare med beskadiget emballage, bedes du kontakte os på info@linoliving.dk senest 7 dage efter modtagelsen, og vedlægge billeddokumentation samt dit ordrenummer.
5.4. Du bør også hurtigst muligt kontakte den pakkeshop, hvor du afhentede varen, for at anmelde transportskaden.
6. Fortrydelsesret
6.1. Som kunde har du ret til at fortryde et køb foretaget på vores hjemmeside inden for 30 dage fra modtagelsen. Vær dog opmærksom på, at fortrydelsesretten ikke gælder for specialvarer, eller varer der er produceret i specialfarve.
6.2. Ønsker du at benytte fortrydelsesretten, skal du meddele dette til linoliving senest 30 dage efter modtagelsen af varen via e-mail til info@linoliving.dk. Hvis fristen falder på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udskydes fristen til den følgende hverdag.
6.3. Når du har informeret linoliving om, at du ønsker at fortryde købet, skal du aftale returnering af varen via e-mail til info@linoliving.dk inden for 30 dage. Du afholder selv omkostningerne forbundet med returneringen. Du skal ligeledes vedhæfte fortrydelsesformular, som du finder HER.
6.4. Det er din pligt at kunne dokumentere, at du har udøvet din fortrydelsesret i henhold til pkt. 6.2 og 6.3.
7. Returnering
7.1. Du skal sende varerne retur til os uden unødig forsinkelse straks efter, at du har meddelt os pr. mail til info@linoliving.dk, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Ved returnering/aflevering af varer skal du bemærke, at det kun er varer i original emballage, der modtages retur. Du mister desværre din fortrydelsesret, hvis originalemballagen er bortkommet! Derfor er det en god ide at gemme emballagen, indtil du er helt sikker på dit køb.
7.2. Varen skal returneres i original emballage for at undgå skader under transport.
7.3. Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav!
7.4. Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
7.5. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor og bærer fysisk præg af dette, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet, kun får en del eller intet af købsbeløbet retur afhængig af varens handelsmæssige værdi.
Vare/original emballage
Original emballage OK
Vare OK
= Fuld købesum retur
Original emballage ikke OK
Vare OK
= 25 % reduktion i købsprisen
Vare ikke OK
= Intet retur
7.6. Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb, du har indbetalt til os tilbage med undtagelse af fragt og ekspeditionsgebyr. I tilfælde af en værdiforringelse som du hæfter for, fratrækkes denne ligeledes købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, når varerne er kommet retur, og deres tilstand og emballage er gennemgået. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
8. Reklamation og mangler
8.1. Købelovens regler om mangler finder anvendelse på dit køb. Som forbruger har man 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget.
8.2. Skulle varen mod forventning gå i stykker under reklamationsperioden, repareres denne vederlagsfrit på vores værksted. Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten. Linoliving kan ikke pålægges ansvar ud over det, der er nævnt i disse betingelser, og vi påtager os ikke ansvar for indirekte tab eller følgeskader i forbindelse med reklamationer.
8.3. Hvis du opdager en mangel ved en leveret vare, skal du kontakte os inden for rimelig tid efter, at manglen er blevet opdaget. Hvis du reklamerer inden for 2 måneder efter, at manglen blev opdaget, anses din reklamation for at være rettidig.
8.4. Alle produkter, der returneres til linoliving, skal være forsvarligt indpakket i original emballage. Skade som følge af mangelfuld emballering kan medføre, at Deres rettigheder bortfalder. Linoliving anbefaler at varen returneres via. et pakkeselskab, som kan spore forsendelser, da det kan fjerne enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til linoliving. Yderligere har kunden mulighed for at kunne efterlyse pakken, hvis udlevering ikke har fundet sted.
8.5. Når du returnerer en vare på baggrund af en reklamation, skal du beskrive, hvad fejlen eller manglen består i. Reklamationen skal sendes til:
WO Interior A/S – linoliving
Att.: Returvarer
Haraldsvej 51
8960 Randers SØ
Danmark
8.5. Hvis reklamationen er berettiget, påtager linoliving sig at udbedre manglen. Hvis reparation ikke er mulig eller hensigtsmæssig, vil vi i stedet levere en ny vare. Hvis hverken reparation eller om levering er muligt, tilbagebetales købesummen. Linoliving dækker returfragt i forbindelse med berettigede reklamationer. Returfragt skal dog aftales på forhånd via e-mail til info@linoliving.dk.
8.6. Linoliving kan ikke pålægges ansvar ud over det, der er nævnt i disse betingelser, og vi påtager os ikke ansvar for indirekte tab eller følgeskader i forbindelse med reklamationer.
9. Klageadgang
9.1. En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos linoliving kan indgives til konkurrence- og forbrugerstyrelsens:
Center for klagesøgning
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Læs mere om klagemulighederne på www.forbrug.dk.
8.2. Hvis du bor i et andet EU-land, kan du også klage via EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klagen indgives her http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive linoliving e-mailadresse: info@linoliving.dk.
10. Ansvar
10.1. Linoliving kan ikke holdes ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af vores forpligtelser som følge af force majeure, herunder naturkatastrofer, pandemier, strejker, krig, eller andre uforudsete omstændigheder, der er uden for vores kontrol.
10.2. Linoliving påtager sig produktansvar i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.
10.3. Linoliving erstatningsansvar er i alle tilfælde begrænset til det beløb, der er betalt for den vare, som reklamationen vedrører.
11. Behandling af personoplysninger
11.1. Linoliving behandler dine personoplysninger i forbindelse med dit køb i overensstemmelse med gældende lovgivning om databeskyttelse. Oplysningerne, som du afgiver i forbindelse med din ordre, vil blive registreret og behandlet af linoliving som dataansvarlig.
11.2. Dine oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjemand.
11.3. Som registreret hos linoliving har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til: info@linoliving.dk.